Programifredsskoven

Musik i Fredsskoven 2019

Vidste du at der også er noget for børnene den 22 juni i Fredsskoven. Mette Katrine og Johs Stærk komer først på eftermiddagen i Fredsskoven og de vil få børn i alle aldre til at danse, synge og lege gamle sangleje.

The Muleskinners er et af Danmarks bedste orkestre indenfor American Folk Musik. Kendere regner det endog for landets allerbedste Bluegrass band.
Muleskinners kommer fra Aalborg, hvor de i mange år har henrykket lokalbefolkningen med rustikke, humørfyldte og virtuose udgaver af folk, country og bluegrass klassikere.
Store koncertnavne har ofte haft Muleskinners som support i Nordjylland, f.eks. var Muleskinners et oplagt valg som opvarmning for Villy Nelson i Skovdalen. The Muleskinners koncerter er præget af høj underholdningsværdi og stort musikalsk overskud. Det mærkes tydeligt at orkestrets medlemmer er fuldtids professionelle musikere med stor erfaring fra mange forskellige musik og teatermæssige sammenhænge. The Muleskinners er et godt koncert og festivalorkester, med et udtryk, som kommer langt ud over scenekanten.

Glæd jer til et gensyn med dette skønne band, som har fået nyt navn, men stadig spiller The Beatles udødelige sange.
Beatlesekspert og musikjournalist Per Wium binder med korte speaks og anekdoter sangene sammen.
Kom og nyd en musikalsk "Trip Down Memory Lane" med SomeThing i Fredsskoven i Skjern den 22. juni.

Michelle Birkballe - den jyske, hæse sangerinde, som både kan synge følsomme ballader og give den som rå, hæsblæsende rocksangerinde. Hun startede allerede som barn, hvor hun dannede et børneband, medvirkede i musicals, som 12 årig begyndte hun at spille guitar, og som 18 årig flyttede hun til Århus hvor hun ernærede sig som rengøringskone og som værtshus musiker. Dannede som 20 årig et band hvor de udelukkende spillede hendes egne sange - sidenhen har hun været fast inventar på de danske scener rundt i landet samt udgivet 6 albums - både på dansk og på engelsk. Hun har sågar også spillet opvarmning for Status Quo, Walter Trout og Bon Jovi. Michelle er en storyteller, og formår at fortælle sine historier, og synge hendes selvskrevne sange, så man bliver helt grebet, og som ofte er så hudløst ærligt at det går lige i hjertet på publikum - og så dén der helt specielle hæse, sødmefyldte stemme og musikken der præger præg af hun helt klart er en rock and roller af den gamle skole. Hendes egne tekster krydres med favoritter fra blues-rock-kataloget i helt personlig fortolkning. Hele vejen igennem : Old school rock&roll . Michelle har tidligere spillet på dansk, men egner sig bare bedst til sit amerikansk inspirerede blues rock, så man kan være sikker på man får en aften med hæsblæsende stemme, et swingende band og masse af gode historier. Tænk Janis Joplin, tænk Suzi Quatro og Bonnie Raiit - og tilsæt så lige dén der helt specielle, hæse Michelle-sødme " - Michelle SKAL bare opleves live

Dan von Dan Dan


Disse smukke unge mennesker kommer og underholder til Musik i Fredsskoven igen i år



Hovedsponsorer 2019

  Øvrige sponsorer 2019